Daenbien Aajege lea fuelhkiebiejjiem öörneme

Abpe våhkoem Aajege jïh jeatjah institusjovnh leah ovmessieh öörnemh Gïelevåhkoen doekoe dorjeme. Daan biejjien Aajege lea fuelhkiebiejjiem öörneme, gusnie maanah jïh eejtegh meehtin ektesne tjåanghanidh jïh tryjjedidh. Daenbien dle medtie 55 almetjh fuelhkiebiejjiem dåeriedin jïh Aajegen åvtehke, Toini Bergstrøm jeehti daate biejjie lea hijven orreme.

Mikkel Eskil Mikkelsen Saemiedigkieraeresne barka jïh dïhte tuhtje Gïelevåhkoe joekoen hijven orreme. Guvvie: Jenny-Krihke Bendiksen.

Mikkel Eskil Mikkelsen Saemiedigkeste aaj fuelhkiebiejjiem dåeriedi jïh tuhtji gaajh hijven Aajege lea daam biejjiem öörneme.

-Daan biejjien gaajh lustes jïh hijven biejjie orreme. Saemiedigkien åvteste manne leam åådtjeme diekie Plassjese båetedh, jïh Plassjen gïelebarkoem vuartasjidh. Manne tuhtjem luste viuejnedh dan soe gellieh maanah jïh eejtegh Aajegasse böötin jïh fuelhkiebiejjiem dåeriedin, Mikkel Eskil Mikkelsen jeahta.

Mikkel Eskil aaj jeehti ahte dah Saemiedigkesne tuhtjin daate Gïelevåhkoe joekoen hijven orreme. Satne aaj jeehti Saemiedigkien ulmieh lin dejtie saemiengïelide lutnjedh. V.g. ovmessieh kampanjh öörnedh, skilth tseegkedh, fuelhkiebiejjieh öörnedh jih numhtie. Dïhte jeehti lea smaave råajvarimmieh mejtie vihkelommes, jïh ij baarre stoerre råajvarimmieh darjodh.

Minngemosth Toini Bergstrøm jeehti vihkeles aaj ussjedidh ahte Gïelevåhkoen mænngan jåerhkebe gïelem lutnjedh.

-Fïerhte almetje tjuara ussjedidh «guktie manne maahtam gïelem lutnjedh?». Dïhte lea gaajh vihkeles. Mijjieh tjoerebe aaj dïhte gïelem vuajnadidh. Manne tuhtjem dïhte aaj lea vihkeles gaajhkh dah almetjh gïelem vuejnieh jïh goltelieh, Toini Bergstrøm.

GÏELEVÅHKOE: Daan biejjien jïehtege – taalh

Dagens sørsamisk uttrykk er taalh, altså tall på norsk. De sørsamiske maadth-taalh/grunntallene er slik:

  • 1 – Akte
  • 2 – Göökte (ö=svensk ø. Uttales som en vanlig ø.)
  • 3 – Golme
  • 4 – Njieljie
  • 5 – Vïjhte
  • 6 – Govhte
  • 7 – Tjïjhtje (ï=en mørk i. Uttales litt dypere)
  • 8 – Gaektsie
  • 9 – Uktsie
  • 10 – Luhkie
  • Man båeries datne? = hvor gammel er du?
  • Manne leam …. jaepien båeries = jeg er …. år gammel

Det sørsamiske tallsystemet er relativt ganske enkelt, for hvis du kan telle til ti så kan du i hovedsak telle til hundre.

Når man for eksempel skal si 50 så kan man tenke på samme måte som norsk: Man sier femti fordi man legger sammen fem ti’er (10+10+10+10+10). På sørsamisk kan man legge sammen vïjhte (som betyr 5) med luhkie (som betyr 10). Altså vïjhte + luhkie = vïjhteluhkie, som betyr 50.

Når man for eksempel skal si tallet 51 (femtien: fem+ti+en) så legger du til akte, som betyr én. Tallet 51 på norsk blir derfor vïjhte + luhkie + akte = vïjhteluhkieakte på sørsamisk.

Noen andre eksempler på hvordan tallsystemet fungerer:

  • Tallet 33 (trettitre: tretti+tre): golmeluhkie (tretti) + golme (tre) = golmeluhkiegolme
  • Tallet 98 (nittiåtte: nitti+åtte): uktsieluhkie (nitti) + gaektsie (åtte) = uktsieluhkiegaektsie
  • Tallet 25 (tjuefem: tjue+fem): göökteluhkie (tjue) + vïjhte (fem) = göökteluhkievïjhte
  • Tallet 67 (sekstisju: seksti+sju):govhteluhkie (seksti) + tjïjhtje (sju) = govhteluhkietjïjhtje